Forfejlet krisepolitik trak krisen i langdrag
Den økonomiske nedtur har varet længere end nødvendigt, fordi politikerne ikke stimulerede efterspørgslen tilstrækkeligt.
Af Poul Bavngaard
Sammenlignet med tidligere opsving, har det denne gang taget meget længere tid før beskæftigelsen for alvor begyndte at stige.
Det skyldes i høj grad det ensidige fokus på reformer af udbudssiden af økonomien, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har analyseret udviklingen.
Under og efter finanskrisen har økonomer ellers haft et skarpt øje til udviklingen i netop privatforbruget, som løbende er blevet bedømt som det område, der for alvor kunne være et signal om at der var en vending i den økonomiske udvikling påvej.
Men selv om en meget stor del af befolkningen både under og efter krisen havde stigende realindkomster, og dermed mulighed for stigende forbrug, havnede en stor del af midlerne som opsparing i banker eller som afdrag af eksisterende gæld.
Årsagen var ifølge en lang række økonomer, at den almindelige lønmodtager fortsat frygtede at blive ledige - også selv om risikoen for at det skete var kraftigt aftagende.
Arbejderbevægelsens Erhversråd gør nu i deres analyse opmærksom på, at fra BNP ramte bunden i 2009 tog det fire år før beskæftigelsen begyndte at vokse. Det er væsentligt længere tid end efter de andre kriser.
- Danmark har haft en lang og besværlig vej ud af krisen, hvor specielt den indenlandske efterspørgsel har været helt i bund. Det gælder særligt det private forbrug, lyder det fra AE.
Samtidig holdt den offentlige efterspørgsel i form af offentligt forbrug og offentlige investeringer ikke hånden tilstrækkeligt under økonomien da den private efterspørgsel manglede.
Opsvinget ser dog ifølge AE nu ud til at have bidt sig fast, og der er udsigt til et balanceret opsving, så det er muligt at indhente de job vi mistede i begyndelsen af krisen uden at der opstår overophedning.
